Hvad er en Familie?
| 
| 
| Almindeligvis definerer blodets bånd familien. - Men ”de vise” siger, at livet er evigt, at det er underlagt karma og reinkarnation. En familie er altså en gruppe sjæle med beslægtede skæbnemæssige forhold, der skiftevis hjælper hinanden til at inkarnere eller ”komme i kødet” på det fysiske plan. Sjælen får derved tilværelsens største gave - livet i kød og blod. Når vi har levet mange tilværelser, har vi også levet i fortiden, hvor vi indtog lignende pladser som vore aner. Her kommer en tilknytning til hele menneske-slægten, for vi lever ikke i den samme familie hver gang | ||
| En af livets love er, at "lige tiltrækker lige": Et kommende barns skæbne skal passe med de kommende forældres. Denne lov medfører, at storke ikke får sommerfuglelarver, at løver ikke føder kyllinger, men at vi altid kommer hos de helt rigtige forældre skæbnemæssigt set. - Dette er et vigtigt udsagn i den terapiform, der kaldes ”systemisk familieopstilling”, hvor der arbejdes med at ”få kærligheden i familien til at flyde”. Tilknytningen til andre familiemedlemmer kan være helt uafhængig af om man har kendt dem. Opstillinger viser, at de stærkeste bånd ofte går i lige linje frem eller tilbage i familien, hvilket endog kan mærkes som tilknytning til sjæle, der har levet før klienten blev født. | ||
| .TV's udsendelse ”Sporløs” beretter om ubeskrivelig længsel og intens forbindelse mellem barn og forældre, der aldrig har kendt hinanden i dette liv. - Afdøde repræsenteres ligeledes i opstillingerne. De er blot på det andet plan. Deres ”energi” er repræsenteret. Familiemedlemmer udvikles gennem livene i mødet med hinanden i stadig skiftende roller overfor hverandre som forældre, bedsteforældre, søskende, børn, onkler, mostre, fastre o. s. v. I det lys består en familie af både fysiske væsener og åndelige sjæle. De sidste arbejder ofte for os fra den anden side som ”gode kræfter” eller ”skytsånder”. Alle i slægten er ubevidst optaget af - med livet som indsats - at udvikle sig mod højere bevidsthedsstadier. | ||
| I kontakten med familien møder man det, man selv har sendt ud mod andre i sine tidligere liv - både det behagelige og det ubehagelige. Familien bindes altså sammen af følelser på godt og ondt. Man kan have dannet par i dyb forelskelse mange gange med den samme, - men også bøddel og offer låses sammen af ambivalente og negative følelser. Familien bliver ikke kun en scene for idel lykke. Her mødes selv dødsfjender. Her begås frygtelige forbrydelser. Man kan ikke løbe fra skæbnen, for man er karmisk bundet til hinanden til alt er forstået, agtet og æret - og til sidst tilgivet på sjælens plan. | ||
| - Man kan møde fremmede, man føler inderlig kontakt med straks. Også nære venner kan være sjæle, man har været sammen med tidligere. Dem er man på bølgelængde med via fælles interesser og livssyn. | ||
| . | En psykoterapeut - Michael Newton - opdagede gennem klienters regressioner til paradistilstanden mellem to liv, at sjælene oplever, at de hører til i udviklingsgrupper på ofte 5 – 9 væsener. De er og har været meget tæt forbundne gennem utallige liv. De er vel i den dybeste betydning ens allernærmeste familie – selvom man ikke altid deler blodets bånd med dem eller kender dem nu. Jævnligt møder man dem som ægtefæller eller partnere, søskende eller rigtig gode venner i den fysiske tilværelse | |
| Hvordan holdes en levende udviklingsgruppe, hvor halvdelen er på det åndelige plan, sammen, mens den anden del er på det fysiske plan? Martinus fortæller, at sjælen under den dybe drømmeløse søvn, er på det åndelige plan, hvor den ofte er sammen med de afdødes sjæle. Den, der har mistet en kær, kan møde vedkommende under den dybe søvn gennem sin bøn. Man føler sig afklaret efter sådan en natlig kontakt, men husker ingen detaljer, når man vågner. | ||
| |
||
|
- - - - - - -
Ingolf Plesner |
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||